Onsdag d. 5. april 2017 kl. 19.00
Foredrag af dr. Zofia Weaver

Dr. Weaver vil i dette foredrag fortælle om det berømte polske medium Stefan Ossowiecki, som levede fra 1877-1944.

Hun vil berette om hans fantastiske clairvoyante evner, som bl.a. blev verificeret af psykiske forskere både i Polen og andre lande.

Hun vil også komme ind på Ossowieckis evner til via en genstand at kunne gå langt tilbage i tiden og ”se” hvad der foregik.

Hun vil ligeledes berette om de ret ukendte arkæologiske undersøgelser (baseret på Ossowieckis skildringer), som indtil nu kun har været publiceret på polsk. Disse undersøgelser er nu blevet gransket nærmere ud fra moderne arkæologisk viden og har dermed sat fokus på både fordelene og problemerne med ”tidsrejser”.

Zofia Weaver er forfatter til bøger om både Ossowiecki og Franek Kluski.

Foredraget vil blive afholdt på engelsk.